.
Øverste 3 billeder af mit ben er fra december 2009.
Nederst til venstre viser et knust skinneben
og resten viser et lårben og et marvsøm.

2 gange et knust skinneben, først 1980 og igen i 1990. Langvarig sygemelding og genoptræning.
Crus fractura – femur fractura – fisur
Hoffmanns apparatur – marvsøm grosse kämpfe 12 mm. tyk og 44 centimeter lang.

Thromboflebitis – dybtliggende årebetændelse – veneklapper ødelagte. Hæver op til 12 centimeter over normal. Langvarige skinnebenssår, meget smertefuld og langsom opheling. Nogle gange har det taget et helt år at få ophelet. Smerterne er værre end at brække et ben. Jeg anvender de kraftigste kompresionsstrømper der findes på markedet.

Isenkram.
Det lange marvsøm grosse kämpfe har nu siddet i 20 år og bliver aldrig fjernet. Det skulle have fjernet men flere gange udsat pga. infektion og tilsidst blev vi enige om at lade det sidde. Grundet det kalklag som efter flere år dannes rundt om metallet øger risikoen for komplikationer. Det er trods alt et meget langt søm.

Jeg har en revne 10 cm. under knæet, foran i skinnebenebensknoglen. Med mellemrum opstår udsivning og enkelte gange har der været betændelse med både stafylokokker og streptokokker. Muligvis en reaktion overfor det isenkram der er i benet.

En gang i mellem har jeg haft rosen i benet som formentlig opstår fra jordbakterier når jeg har kravlet på knæerne på en fugtig græsplæne. Har jeg f.eks. kravlet på den fugtige græsplæne lige over middag har jeg smerter i lysken omkring klokken seks og svien og brænden i et rødt ben ved midnat. Jeg har et reserveglas med antibiotika stående, så behandling kan ske straks, så det kan tages i opløbet. Det er så som regel i ro efter få dage. Går jeg først med det nogle dage uden behandling kan det tage adskillige uger at få bugt med.

Vi kan jo ikke bare konsultere en læge i f.eks. weekenderne, aften eller helligdage, og lægevagten henviser oftest til egen praktiserende læge. Det kan så gå alt for længe inden jeg kan begynde en penicilinkur.

Jeg har lært mit ben at kende, næsten bedre end nogen læge. Jeg må passe på og tage mine forholdsregler selv om det kan være svært.

Andre med lignende lidelser kunne undgå unødige smerter og problemer ved at høre efter en med erfaring på eget ben. Dog er det således at de kun sjælden vil høre efter nogen som os. Vi er jo ikke lægere; nåh nej; men mærkeligt nok, for ellers har almindelige uforstående travlt med at stille diagnoser, nærmest således at vi helt kan undgå førtidspension eller sygeløn.

Kommunen bevilliger 1 par + skifte pr. år og resten må jeg selv sørge for. Elasticiteten i kompressionsstrømperne nedbrydes efter få måneders brug. Strømperne koster ca. 1.500 kr. pr. par, så det koster mig ca. 3.000 kr. ekstra om året. Der ud over kommer udgifter til f.eks. forbindingsstoffer og hvad dertil hører. Det er dyrt og ikke tilskudsberettiget.

Vi førtidspensionister hører ofte at vi får rigeligt i pension, men nettobeløbet afhænger i høj grad af hvor mange ekstra udgifter vi har. Der er som regel en grund til førtidspension, også selvom lidelsen ikke ses uden på tøjet.

Det kan godt være at vores førtidspension er nogenlunde ens når de sættes ind på bankkontoen, men her hører ligheden også op.

En rimelig bolig koster heller ikke det samme alle steder.

Jeg ved ikke rigtigt hvad dem der er på arbejdsmarkedet misunder førtidspensionister, men i langt de fleste tilfælde er det ikke førtidspensionisterne der investerer i aktier, huse, sommerhuse, motorbåde, nye biler osv. osv. Der er ganske få førtidspensionister der har en særlig pensionsordning eller en større formue stående fra f.eks. salg af fast ejendom.

De fleste førtidspensionister hvad jeg kender til har ikke noget af betydning når de almindelige nødvendige udgifter er betalt.

Man siger så at førtidspensionister må tjene penge ved siden af, men når der modregnes i pensionen er der ikke flere kontante penge til rådighed. Der er naturligvis glæden ved at arbejde, men guleroden mangler.

Der er heller ikke mange der er interesseret i en førtidspensionist som har for meget fravær som ikke på forhånd kendes. Jeg kan f.eks. have mange smerter en morgen som jeg ikke anede noget om aftenen forinden. Smertefulde krampe opstår, men ikke hver dag og på faste tidspunkter. Et ben kan hæve så meget at det er umuligt at få fodtøj på. Flere dage på ryggen for at få det til at hæve blot nogenlunde af.

Hævelse, eller bare det mindste stød og der opstår et langvarigt skinnebenssår. Veneklapperne der sørger for blodets tilbageførsel fra benet er ødelagte, og derved ophobes blodet i benet som medfører hævelse. Grundet dårlig blodcirkulation, iltes blodet i benet ikke tilstrækkelig og derfor langsom opheling.

En vene sprænger ofte indefra, og derfor de store smerter, hvilket i nogen grad søges afhjulpet med kompressionsstrømper.

Kompressionsstrømper kan øge blodgennemstrømningen med ca. 35 procent når veneklapperne er intakte, og ellers noget mindre.

Der er en mindre fissur / revne 5 centimeter under knæet, som flere gange om året opheler, men der går også hul flere gange om året. I heldigste fald harmløs udsivning, men den har også været inficeret både med stafylokokker og streptokokker på samme tid. Så er det en antibiotikakur eller to.

Jeg blev scannet for flere år siden og lægen her fortalte mig at venerne i venstre lyske som sørger for blodets tilbageførsel mod hjertet, krydsede og fører videre i højre lyske. Venerne i venstre side er tilstoppede eller sammengroet, og naturens orden er en sjov størelse, som så har dannet nye vener der fører over i højre side.

Det kan lyde underligt, men sådan sagde han, ham lægen der scannede mig.

Jeg konsulterede Privat Hospitalet Hamlet på Frederiksberg ved København hos Danmarks førende speciallist på området, Doktor Hamilton. Han fortalte at jeg aldrig nogen sinde måtte løbe risikloen ved operation af åreknuder. Han anbefalede de kraftigste kompressionsstrømper der findes på markedet, og når elasticiteten ikke længere er optimal skal de skiftes ud. Endvidere lærte han mig hvordan man behandler et skinnebenssår med dybe kratere korrekt med kompression på området.

Kompressionsstrømper øger blodgennemstrømningen i benets vener med op imod 35 procent og mindsker hævelserne i noget nær samme målestok, så sprængning af vener med deraf følgende skinnebenssår og kraftige smerter undgås. Strømperne bør vaskes ofte i ikke over 40 grader varmt vand. Efter et par måneders daglig brug er elasticiteten ikke optimal og bør udskiftes.

En konsultation på Privathospitalet Hamlet på Frederiksberg kostede i år 2000, - 700 kr., men de er givet godt ud.

Eksempel på dårlige dage.

Tæerne er hævede, vristen brænder og svider. Det gør ulideligt ondt. Ben og tæer er næsten dobbelt så tykke og huden er gået af på oversiden af vristen. Det ligner en dyb 2.grads forbrænding og smerterne kan sammenlignes. Huden er simpelthen sprunget om man så kan sige, og vævsvæske siver ud. Det lugter væmmeligt, nærmest svovlagtigt, som en blanding af brændt hud, saltvand og sved. Jeg kunne næsten ikke gå hjem, men undgå kontakt med fodtøj er umuligt. Diagnose: Gule stafylokokker som behandles med antibiotika: Dicilin til 10 dage koster 230 kr. og 30 gram salve til at smøre på, koster 355 kr. Det er vigtig recept medicin men er ikke tilskudsberettiget eller omfattet af pensionisternes 85 procent regel. De sidste par måneder har kostet mig over 1.000 kroner til medicin, rensevæske, forbindstoffer osv. Jeg synes det er mange penge at skulle udrede ekstra af en månedlig pension, og andre mener at vi; - især førtidspensionister får i både "hovede og bagdel". Det er ikke rart at høre når man i forvejen har det skidt. Ingen grund til klage, hedder det.

H
jem at ligge på langs og benet 40 cm. hævet. Kan ikke falde i søvn for smerter. En times bøvl med at få kompressionsstrømpen på igen, grundet krampe i lårmusklen. Herefter anlægger jeg en mindre forbinding - kompression af gaze i et hul under knæet på ca. 1,5 cm. i diameter, og ca. 0,7 cm. dyb. Der klippes en strimmel gaze til og foldes et par gange, så den passer i hullet og et større stykke lægges oven over. (Det er langt den bedste måde, når et skinnebenssår skal ophele. Det skal lige bemærkes at der næsten aldrig findes 2 patienter der kan behandles ens). Op at sidde, i stedet for at ligge og ynke sig selv; og så prøve at koncentrere sig om noget andet. Jeg drømmer om sandaler der ikke trykker, men med sne og frost den sidste måned, er det det tunge fodtøj der bruges.

Jeg lægger mig et par timer med benet oppe, eller benet hævet som noget kalder det. I fagsprog elleveret. Jeg er nødt til at lægge højt med hovedet da jeg har for meget mavesyre som også svider. En forkert akavet stilling giver spændinger i nakken og en drønhamrende hovedpine, men jeg venter lige lidt med piller mod hovedpinen som alligevel kun tager toppen af smerterne, men øger produktionen af mavesyre.

Jeg burde nok have en rigtig god ellevationsseng, men det koster, og det er også snild at være i nærheden af computer, TV, telefon osv.

Det er blevet dag og jeg har været oppe et stykke tid. Jeg henter et par gamle sko og klipper snuden af så de ikke nager over vristen. Uha, de er dejlige at gå i, men det er så sandeligen koldt for tæerne ude i den kolde sne.

Det er vist ikke lige nu jeg skal træne lattermusklerne, men blot vide at der er nogle der har det meget værre.

Den slags gider folk ikke høre om, men det er de nøgne facts som man helst bør beholde for sig selv. Der er heldigvis ikke noget synligt uden på tøjet.

LLLLLLLLLLLLLL

For 2 år siden fik jeg en træsplint i højre tommelfinger som har medført en byld som med jævne mellemrum inficeres med stafylokokker som meget nemt kan spredes til andre udsatte områder, f.sks. det dårlige ben. Det er nu 2 år siden jeg fik træsplinten i tommelfingeren og er ikke opereret endnu.

I flere år skulle jeg opereres i både højre og venstre hånd for Dypotreens kontraktur. Dypotreens kontraktur er senerne på oversiden af hånden der vokser sammen med selve senepladen. Derved bliver senerne fingerne for korte og fingerne trækker sig sammen, slutteligt med total stivhed i led og fingeren kan ikke længere rettes ud. Man kan ikke længere bære de samme ting som hidtil, eller slippe ting som hidtil. Det er et handicap.

Hænderne skal opereres, men ikke når der er infektion eller blot den mindste ridse.

Udnytter blot systemet for at undgå arbejde er en af de beskyldninger der gør ondt langt ind i sindet. Jeg har mistet meget, og gået meget igennem grundet omhandlende, men betragtes af kværulanter som selvforskyldt.

Knust venstre ben i 1980 og samme ben plus lårben knust igen i 1990. Jeg burde have haft en kæmpe erstatning subsidiært erhvervsevnetab på minimum 1.000.000 kr., men fik ikke noget. Forsikringen mener mengraden kommer fra den første skade i 1980. Da blev mengraden udmålt til 30 procent. Nåh ja, men der er jo flere procent der er ødelagt efter andet uheld, samt at jeg øjensynligt havde 70 procent erhvervsevne tilbage. Nu er min erhvervsevne at sammenligne med nul. Ingen erhvervsindtægt, kun førtidspension.

Det burde være logik for små perlehøns. Jeg kunne have hyret en dygtig advokat og forudbetalt 15.000 kr. for at spille i lotteriet. Forsikringsselskaberne har nemlig de dygtigste advokater.

På et tidspunkt afsluttede forsikringsselskabet sagen og afleverede papirerne til sikringsstyrelsen. Herefter skrev jeg flere gange til sikringsstyrelsen som skrev tilbage at jeg skulle kontakte forsikringsselskabet for at få sagen genoptaget.
Jeg skrev mange gange til forsikringsselskabet, men de svarede aldrig. På den måde kan de påstå at de aldrig har modtaget noget og at sagen er forældet.

Vi bør ikke gøre det hverken bedre eller ringere end det er, men forholde os til de kendsgerninger der nu engang foreligger.

Mere uddybende beskrivelse kommer senere, og omhandlende er nærmest beregnet til ansatte indenfor sundhedsvæsnet.

.

Her er så tæerne på venstre fod i 2011
med de gule stafylokokker.
De kræver behandling og kan
være vanskelige at få bugt med.
Behandles med recept medicin der koster ca. 500 kr. for 10 dage og er ikke tilskudsberettiget efter 85 procentreglen. Dette billede for 3 år siden og dengang behandlet med dicilin som i dag november 2014 er tilskudsberettiget og koster kun nogle få kroner.

Bylden i hånden i hånden varede så i et par år men det lykkedes at få den væk. 

I dag er så foden igen inficeret men nu er der ikke længere tale om blot en infektion, nu er den også angrebet af psoriasis. >>> Måske også dengang i mindre grad, blot ikke konstateret.

Bylden i hånden

.