.
Roy slægt.
Hans Pedersen og Maren. Mine tip 4 oldeforældre.
Søn: Peter Hansen og Hustru Mette Kirstine Nisdatter. Mine tip 3 oldeforældre.
Mette Cathrine Roy og Laurids Pedersen fra Rebæk ved Kolding og bosat i Faarkrog, Skudstrup, mellem Skodborg og Vamdrup. Mine tip 2 oldeforældre.
Mette Kirstine Roy og Kresten Madsen Nielsen fra Lintrup og bosat på Vejen Mark. Mine tipoldeforældre.
Mette Kathrine Nielsen og Kresten Jensen Aalling, f. Jensen i Bindeballe og bosat på Askov Mark. Mine oldeforældre.
Maren Jensen Aalling og Mads Hansen f. i Stepping, døbt i Kolding og søn af Sidsel Marie Hansen og udlagt barnefader, Jens Jørgensen i Ødis. Bosat på Maltbæk Mark. Mine bedste forældre.
Marie Cecilie Aalling Hansen og Jens Petersen Schmidt, f. i Jels og bosat på ”Petersminde” Jelsmark, Jels sogn. Mine forældre.
Peter Petersen Schmidt, Jels. Mig.
Der kommer mere om Roy slægten senere.
Navnet staves forskelligt, men fra begyndelsen Roy. Roi, Roj, Røy, Røi, Røj,
Roys betyder det samme som når vi f.eks. skriver: Inde hos Jensens bor Lars Jensen og inde hos Roys bor Mette Roy, eller han var gift med Maren Gabels; - altså en datter af Gabel.
Man skrev f.eks. også ofte således: Jens’s eller Hans’s, hvilklet betyder Jens eller Hans; hans kone. Eller gift med f.eks. Ellen Jens’s, betyder enken efter Jens. Jens’d. eller Hans’d. er Jensdatter, Hansdatter, datter af Jens eller Hans. Det var den korrekte måde, men afvigelser ses ofte.
Mette Cathrine Roy og Laurids Pedersen fik også en søn, Christian Roy hvis datter Metha Roy blev gift med Kühne i Skodborgskov og deres datter Frida blev gift med Johannes Rasmussen Dinesen i Jelsskov.
Frida og Johannes fik bla. en søn, Hans Peter Dinesen, navnebror og fætter til Hans Peter Dinesen der havde savværket i Jels efter hans far Thomas Dinesen der er bror til Johannes.
Efterkommer af Johannes Dinesen's søn Hans Peter er bl.a. en søn der er tømrer i nærheden af Sommersted med kone og børn.
En datter af Johannes og Frida f. Kühne, Kirsten Elisabeth blev gift med en købmand, Larsen og deres børn fik det gamle Roy navn, Roj-Larsen.
En anden datter af Johannes og Frida, Helene.
Jeg har modtaget mange positive oplysninger om vores Roy slægt som jeg er meget taknemmelig for.
Jeg nedstammer med hundrede procents sikkerhed fra Peter Hansen og Mette Kirstine Nisdatter i Ødis med afdøde og barnløse Jørgen Jørgensen Roy's navn som børnenes efternavn Roy med senere stavemåder som Roi, Roj, Røj osv. Roy navnet fordi Peter Hansen giftede sig med Jørgen Jørgensen Roy's enke og overtog de forpligtelser der fulgte med. Derfor navnet Roy. Vores Roy navn stammer oprindeligt fra Bjerningroy, nu Bjerningrød ved Fjelstrup hvor Jørgen kom fra. Hans slægt kan føres tilbage til ca. 1500 hvor Roy nævnes i en gammel skatte og jordebog. Jeg har kopier af denne sjældne bog,
Jeg har mange værdifulde oplysninger fra nu afdøde slægtninge af Roy som jeg personligt enten har besøgt eller modtaget skriftligt materiale fra. Billeder er der ikke meget af, men jeg har mange data af efterkommerne frem til i dag 2015. Alle de nutidige data vil IKKE blive bragt på min hjemmeside eller andre medier på Internet.
At en enkelt slægtning er af en anden mening er der så ikke noget at gøre ved.