Borks Patenttavler

BORKS PATENTTAVLER

Fra Koldingbogen 2001 af Lars Birger Nielsen.

Op til starten af forrige århundrede og frem mod 1. Verdenskrig var vi som store dele af den industrialiserede verden i vækst også herhjemme med i den teknologiske udvikling, som på mange måder ændrede tilværelsen for alle. Også vores lille land vrimlede med opfindere. Kernen i denne udvikling var viden, opfindsomhed og kommunikation.

I dette tilfælde handler det om en fremsynet malermester i Kolding, der skabte gode ogholdbare tavler til alverdens skoler.

FORORDNINGER OM TAVLER I SKOLER
I 1739 påbød en kongelig forordning fra Chr. VI, at „Enhver skoleholder skal ved sit Skolebord have en Bibel, som tillige med andet Skoleinventarie besørges af dem, som bekoste Bygningen, eller hvor ingen Skolehus er, da af Skole-Kassen eller Almue. Ligesaa skal der i hver Skole bestandig være tvende store sorte Tavler til Information, tvende Blækhorne og tvende stærke Linealer til de Børns brug, der lærer at skrive". I 1814 krævede en ny forordning, at skolerne også forsynedes med regnetavler.

Senere fik børnene i skolerne også små skifertavler, som de sad med ved deres pulte.
Nogle steder varede det meget længe, før de blev udskiftet. I en midtjysk kommune var der en sparsommelig lærerinde, der helt indtil 1963 lod børnene bruge deres skifertavle for at spare på papiret. Fælles for tavlerne før i tiden, der kunne være lavet i skifer, glas, emalje, asbest, farvede plader m.m., var, at de var dårlige i brug. Kridtet skulle nærmest presses på, og talløse undervisere og elever har fået nerverne flænset af skrigende kridt på en tavle.

NIS PETER BORK PÅ VALSEN
Opfinderen af Borks patenttavler, Nis Peter Bork var søn af en førstelærer og degn i Fjelstrup, senere Sommersted ved Haderslev, og han fik svendebrev som maler hos en malermester Clausen i Åbenrå. Efter endt læretid i Aabenraa og Roskilde drog han på valsen, hvor han arbejdede og underviste i Holland, Tyskland, Schweiz, Østrig, Belgien og Frankrig. Bl.a. arbejdede han som dekorationsmaler for den verdenskendte danske arkitekt Theophilus Hansen, der byggede en række pragtbygninger i Wien og Paris. Virkede endvidere som maler i Karlsruhe, Berlin, Rotterdam, Brüssel, Paris, Bonn, Karlsruhe, Nürnberg, Hamburg og Wien. Bork havde en egen evne til at tilegne sig viden, og det var særlig imponerende i betragtning af, at han, siden han var ganske lille, havde været døv. Han var desuden på malerskole i Rotterdam, Paris og München. I 1898 kom N.P. Bork efter 10 år i udlandet til Kolding. Hans far var også flyttet hertil, da han var blevet udvist fra Sønderjylland pga. „sine dansksindede sympatier". Den hjemkomne naver havde i 1898 en kort tid arbejde hos malermester A. D. Burcharth, men ønskede så at blive selvstændig.

MALERMESTER NIS PETER BORK
I næringsprotokollen for Kolding Købstad står der den 21. marts 1899, at Nis Peter Bork, der er født i Anslet ved Haderslev den 16. november 1869, har fået borgerskab i byen og er optaget i brandkorpset. Samme år købte han villaen på adressen Dyrehavegårdsvej 4. I den nordlige del af haven byggede han sig et bindingsværkshus som kombineret bopæl og værksted, og han blev hurtig en af byens førende håndværksmestre med mange svende og lærlinge.

Han købte også noget jord, der i dag er en del af baneterrænet, og som det noteres noget fortrydeligt på hans 75 års dag „blev jorden tvangseksproprieret til en billigere pris, end den var betalt med". Dét huskede den gamle, men stadig aktive malermester fire årtier senere. Han og svendene kom viden om i landet meget hurtigt efter etableringen - bl.a. fik de adskillige ordrer fra staten. Da der var stor landsudstilling i Århus i 1909, var det således Koldingmesteren, som stod for malerarbejdet i daværende kronprins Christians repræsentationsværelse.

N. P. Bork forstod også tidligt begrebet marketing. Han forstod at sælge sig selv og sit firma. År efter år dekorerede han Industriforeningens bygning i Jernbanegade, hvor der i dag er diskotek. Det lykkedes ham i 1901 at organisere, at samtlige byens skoleklasser kom på besøg for at se hans mesterlige dekorationer samt scenetæppet og en fontæne, han havde foræret foreningen. Da han fyldte 60 år, skrev Kolding Avis i 1926 , at „Bork faktisk skabte en ny Renæssance for Malerfaget i Kolding", fordi han kombinerede glimrende ideer med god udførelse.

EN NY SLAGS SKOLETAVLE
Men N. P. Bork markerede sig især på skoletavleområdet. Foruden skifertavlerne i skolen brugte man før i tiden „tavler" malet direkte på væggen. Med jævne mellemrum henvendte man sig til maleren, som kom med sine pensler og sort tavlelak - og så så det jo vældig flot ud et par dage, men lige elendigt var det kort efter. Det måtte kunne gøres meget bedre, indså N. P. Bork, og som en anden alkymist blandede han sin særlige tavlelak. Han skabte hermed en tavle, som det var let at skrive med kridt på. Det skyldtes, at den særlige lak, han opfandt, havde en elastisk overflade. Det viste sig også, at tavlen var nærmest uopslidelig. Tavlen og lakken blev naturligvis straks patenteret - det var i 1910 - og i Borks annoncer og brochurer brugtes udtrykket „Vogt Dem for Efterligninger", for det nye tavleprodukt var helt enestående. I tiden op til 1. Verdenskrig indtog „Borks Patent Skoletavler" landets klasseværelser, og man kunne i brochurer erkyndige sig om deres effektivitet og uhyre lette montering. Priser og diplomer for dygtigt håndværk´begyndte også at strømme til firmaet i Kolding sammen med den stigende ordremængde.

Der kom også ordrer fra udlandet. 1. Verdenskrig betød et afbræk i salget, men i 1920erne steg efterspørgslen, og Bork i Kolding fik salgskontorer rundt om på kloden og senere en ny afdeling, Borks Skole Møbler, som bl.a. fremstillede og forhandlede skoleborde, katedre, skrivemaskineborde, kantinemøbler o.lign. Firmastifteren var kendt som en adræt mand, som højt op i årene gerne mødte tidligt på arbejde. Trappen blev taget i to spring. Da han fyldte 70 i 1939, skrev Kolding Folkeblad: „For ikke ret længe siden gjorde han en kreds af unge til skamme ved at vise dem, hvorledes man går plænen rundt på hænderne".

GENERATIONSSKIFTE OG TILBAGEGANG
Ved N. P. Borks død overtog sønnen Carl Bork virksomheden. Den 2. Verdenskrig og tabet af udenlandske kunder i den forbindelse betød naturligvis stagnation, som det var svært at komme sig over. Patentet stod for at udløbe, og konkurrenter var på pletten med efterlignende tavleprodukter.

Siden firmastarten havde Bork haft adresser på Dyrehavegårdsvej 4, Jernbanegade 42 fra 1921 og Låsbygade 32 fra 1947. I 1950 flyttede Borks Patenttavler uden for byen - ud til Snerlevej, hvor nogle røde „tyskerbarakker" beregnet på tyske flygtninge efter Nazitysklands sammenbrud blev omdannet til industrilokaler.

Carl Bork var mere et festmenneske end en erhvervsmand. På toppen af sin karriere havde han ca. 80 medarbejdere og globale kontakter, men da han i 1975 solgte virksomheden, talte den fem medarbejdere, som alene producerede til de hjemlige skoler.

PREBEN CHR. ELKJÆR OVERTAGER BORKS PATENTTAVLER
Den 1. juli 1975 overtog Preben Chr. Elkjær som blot den tredje ejer i trekvart århundrede, den hensovende tavlefabrik. Han ansatte Jørgen Tegllund som salgskonsulent, og han har været en drivende kraft i genrejsningen af den gamle fabrik.

Der blev etableret en ny ledelsesstil, hvor medarbejdernes vurderinger blev taget alvorligt af ledelsen. Der var brug for alle gode ideer, for midt i 1970erne var det ikke let at være nystartet virksomhedsejer. Årtiet var præget af oliekriser, stigende arbejdsløshed og almindelig tilbagegang. Danmark var på vej ind i en langvarig krise, og ude i verden så det ikke meget bedre ud. Herhjemme gik byggeriet af nye skoler i stå, men de kreative hoveder på virksomheden begyndte at tænke i nye tavledesigns og beslægtede varegrupper som overheadprojektorer, filmlærreder, landkort, skærmvægge o. lign. Preben Chr. Elkjærs baggrund som uddannet inden for shipping, merkonom i salg og markedsføring, ansat i B&Os eksport afdeling, ansat på en konkurrerende tavlefabrik, møbelsælger m.v. kom ham her til gode.

BORKS PATENTTAVLER IGEN VERDENSDÆKKENDE
Syv år efter overtagelsen fik Preben Chr. Elkjær og Borks Patenttavler ved en tilfældighed en agent i Schweiz, som betød, at der atter kom „hul igennem" til eksportmarkederne. Først i Europa, siden Mellemøsten, USA og Kina. I 1 9 9 0 var Borks igen verdensdækkende og havde 45 medarbejdere. Vækstkurven steg, og i 1 9 9 0 kunne fabrikken glæde sig over en bronzemedalje hentet på verdensudstillingen for undervisningsmidler i Basel. Preben Chr. Elkjær og hans medarbejdere havde loddet stemningen rigtigt dengang i starten af 1980erne. „Konferencekulturen" betød, at der nu skulle holdes møder i lækre omgivelser. Der skulle være et rigt sortiment af funktionelle tavle- og lærredsmuligheder. Kunderne ønskede specialdesignede tavleløsninger, og det kunne Borks Patenttavler levere, for de høje håndværksmæssige principper var bibeholdt i stagnationstiden. I 1 9 9 0 var Borks den førende tavlefabrik i Danmark, og markerede sig også blandt konkurrenterne rundt om i Europa.

FRA SNERLEVEJ TIL SKARTVED
I begyndelsen af 1990erne var både den indenlandske og udenlandske efterspørgsel så stor, at Elkjær i starten af 1993 begyndte at se sig om efter udvidelsesmuligheder, pladsen på sen for bedste design på Worlddidac i Schweiz - Worlddidac er verdens største udstilling for undervisningsmaterialer. I efteråret 2 0 0 0 fik en anden tavleserie designet af Friis & Moltke Innovationsprisen på Europas største konormøbelmesse Orgatec i Köln. Blandt 1071 udstillere fra 48 lande blev tavlerne fremhævet som de mest innovative og bedst designede.Snerlevej var alt for trang. Trods konstante tillempninger og forbedringer kunne det ikke skjules, at fabrikken bestod af flere sammenkædede barakker. Også tilkørselsforholdene var vanskelige. Snerlevej var for længst blevet en del af Kolding med etageejendomme og villaer rundt om, hvor det passede dårligt med tung lastvognstrafik.

I Skartved få kilometer syd for Kolding lukkede emballagevirksomheden Søren Berggren & Co. A/S en produktionsafdeling i 1996. Preben Chr. Elkjær overtog bygningen på 4 3 0 0 m2 . Her var den nødvendige plads til produktion og kontorer og ordentlige tilkørselsforhold. Da 100-årsjubilæet blev fejret i oktober 1 9 9 8 var Borks den nyeste tavlefabrik med den nyeste teknologi på kloden.

Virksomheden talte 60 medarbejdere og blev i 1 9 9 8 omdannet fra en personligt ejet virksomhed til et aktieselskab med Preben Chr. Elkjær som administrerende direktør.

SAMARBEJDE MED ARKITEKTFIRMA
I 1950erne arbejdede Borks Patenttavler sammen med arkitekterne Steen Eiler Rasmussen og Kai Lyngfeldt Larsen om udformningen af skolemøbler. Ønsket om stadig udvikling har i slutningen af 1990erne fået firmaet til at indlede et samarbejde med firmaet Friis & Moltke Design A/S, arkitekter MAA, MDD, BDA i Århus. 

BORKS - som firmaet nu har valgt at kalde sig - har med dette ønsket at markere sig som „trendsætter" inden for møbeldesign til undervisning, konference- og kontorsektoren.

Samarbejdet med arkitektfirmaet har allerede givet gevinst. Borks fik i foråret 2 0 0 0 prisen for bedste design på Worlddidac i Schweiz - Worlddidac er verdens største udstilling for undervisningsmaterialer. I efteråret 2 0 0 0 fik en anden tavleserie designet af Friis & Moltke Innovationsprisen på Europas største kontormøbelmesse Orgatec i Köln. Blandt 1071 udstillere fra 48 lande blev tavlerne fremhævet som de mest innovative og bedst designede. Indadtil på virksomheden har samarbejdet med Friis & Moltke betydet, at æstetik spiller en lige så stor rolle som den håndværksmæssige kvalitet, som har kendetegnet virksomheden i de forløbne 100 år.

Firmaet har også ønsket at markere sig for at tage hensyn til miljøet. I oktober 1999 blev Borks første gang tildelt Green Networks udvidede miljødiplom. I starten af 2001 er Borks certificeret efter Green Network, EN/ISO 14001 og EMAS. Ingen anden tavlefabrik i verden kan fremvise tilsvarende.

Efterskrift.

BORKS PATENTTAVLER SOLGT TIL SVENSKERNE

November 2010
Borks Patenttavler er blevet solgt til Lammhults Möbel AB, som er et datterselskab af Lammhults Design Group. Købet af Borks Patenttavler forventes at bidrage positivt til Lammhults Design Group indtjening i de kommende år. 

- Gennem dette strategiske, vigtige opkøb styrker vi vores markedsposition i Norden og sikrer en ledende position inden for et interessant produktområde, siger Anders Rothstein, VD og koncernchef for Lammhults Design Group. 

Lammhults Möbel AB arbejder i forvejen med to brands, ”Lammhults” og ”Abstracta”. Købet af det nye brand ”Borks” forstærker sammen med brandet ”Abstracta” koncernens tilbud og skaber muligheder for synergier på områder som fx indkøb, produktion og salg.

BORKS PATENTTAVLER LUKKER I KOLDING

Februar 2012
26 danske arbejdspladser nedlægges hos Borks Patenttavler, som flytter produktionen til Sverige. Salgsorganisationen fastholdes dog på dansk grund.

Fire år med røde tal på bundlinjen og et samlet minus på fire millioner kroner koster nu 26 arbejdspladser hos Borks Patenttavler, som lukker afdelingen i Danmark. Det skriver JydskeVestkysten.

I stedet flytter virksomheden produktionen til Sverige, efter den svenske koncern Lammhults Design Group.

Borks Patenttavler i Kolding
- - - - - - - Nis Peter Bork startede som selvstændig i 1899 - - - - - - -

Nis Peter Bork og hustru, Marie Christine Steffensen, datter af gårdejer Steffensen i Hammelev fik 5 børn, Anne Margrethe, Ole, Carl, Steffen og Inger Marie. Anne Margrethe Bork blev gift med en provst og præstesøn, Christian Emanuel Ræbild og de får bl.a. en datter, tandlæge Anne Marie Ræbild, gift med professor, Jens Havsgaard Onsgaard. Carl Steffensen Bork blev gift med en præstedatter, Jutta Esther Andrea Margrethe Denker. Inger Marie Bork bliver gift med Bankserer, Anton Olsen i Horsens. Steffen Steffensen Bork gift med Erna Astrid Andersen og fik en datter Marianne.

Nis Peter Bork havde et par brødre mere i Kolding, Hans Sørensen Bork, elektriker, der blev gift med Louise Karoline Fischer, datter af købmand, Friedrich August Fischer og hustru, Emma f. Berger fra Wermelskirchen i Rheinland, Tyskland. Hans og Louise blev gift i Sct. Nikolaj kirke i Kolding 1901 og forloverne var Nis Peter Bork og S. Bork, malermestre i Kolding. Hans Sørensen Bork var specialiseret i elektriske anlæg og galvano-plastic. Lærling i 1886 og svend i 1890. Etableret som selvstændig i Kolding 1901.

Hans Sørensen Bork etablerede sig som elektriker 1901 i Kolding.

Anne Margrethe Bork blev gift med en provst og præstesøn, Christian Emanuel Ræbild og de får bl.a. en søn Knud Christian Steffen Ræbild er døbt i Sct. Peters sogn i Randers, hvor bl.a. Egon Bork var fadder. Egon Bork, cand. mag. lektor, forfatter til de røde dansk // tyske ordbøger fra Gyldendal i en lang årrække. Han var gift med Grete Juhl-Hansen. 

Egon Otto Bork er født 7. november 1902 i Kolding og søn af elektriker, Hans Sørensen Bork og Louise Karoline f. Fischer. Døbt i Sct. Nikolaj kirke i Kolding som Otto Egon Bork som senere er ændret til Egon Otto Bork og almindeligvis blot Egon Bork. Han blev gift i København den 18. marts 1937 med Grete Juul-Hansen og de fik 2 døtre. Grete er datter af sporvejsdirektør, E. A. G. V. Juul-Hansen og hustru, Charlotte Sophie Camradt.

Kraks vejviser København 1941.
Egon Bork, Arendalsgade 5, 4 sal Tlf. Ø 2540

Toreby kirke på Lolland

HOLGER LEONHARD BORK

Redaktør. Født i Sommersted 22. august 1881 som søn af skolelærer Søren Hansen Bork og hustru, Meta Kirstine Bork, f. Nissen. Holger Leonhard Bork er bror til Nis Peter Bork, tavlefabrikanten i Kolding.

1906 boede Holger og moderen i Roskilde, Jernbanegade 14. Faderen er så død forinden.

Holger blev gift med Ingefred Christiansen som han senere blev skilt fra.

Lolland-Falsters Folketidende grundlægges 1. oktober 1873 af rigsdagsmand Rasmus Claussen.

1911 Aage Jordan afløses af Holger Bork som redaktør. Oplaget er nu 6.000. I 1916 bliver Holger Bork medejer af Folketidende.

1931 Sophus Claussen dør. Folketidende bliver et I/S mellem Sophus Claussens arvinger og chefredaktør Holger Bork. Oplaget er 8.200.

1945 Ole og Gunhild Bork, børn af Holger Bork, overtager ledelsen af Folketidende. Oplaget er 10.000.

1950 KRAKS VEJVISER

Lolland-Falsters Folketidende (Venstreblad).

Grundl. d. 1. okt. 1873 af folketingsmand Ras­mus Claussen (f. 1835, d. 1905), der var redak­tør til 1879. Hans søn, forfatteren Sophus Claussen (f. 1865, d. 1931), var medudgiver af bladet fra 1905.

Nuværende indehavere: fru Anna Claussen, Taarbæk, fru Kitty Frand­sen, Århus, fru Ilse Cros, Frankrig, fru Hen­riette Hansens arvinger og Holger Bork.

Nu­værende redaktører: Ole Bork (f. 1918) (ansv. red. siden 1945) og Gunhild Bork (f. 1912) (siden 1945).

Adresse: Tværgade 14, Nykøbing F.

Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)

KRAK VEJVISER 1959

Ole Bork, direktør, Sundby A 24 Sundby pr. Nykøbing F. - Gift 28. marts 1945 med Inga f. Bertelsen. Mere vides ikke.
Gunhild Bork, redaktør, Smedehuset, Sundby pr. Nykøbing F.

Ingefred er født i Roskilde og boede på Fuglsangvej 10 i Sundby, Toreby Musse, Maribo. Datter af Tømremester, Lars Kristiansen og hustru Mette Kirstine Madsen. 

GUNHILD BORK
Dansk chefredaktør. Født den 18. juli 1912 i Nykøbing Falster. Død den 11. september 2011, knap 100 år gammel. Begravet i Toreby sogn, Guldborgsund. Lolland. Uddannet journalist og siden ansat ved Århus Stifttidende og Berlinske Tidende. Aktiv i modstandsbevægelsen under 2den verdenskrig. I 1945 blev hun sammen med broderen Ole leder af Lalland Falsters Folketidende efter faderen og således første kvindelige chefredaktør. Gunhild virkede tillige som russisk oversætter for den russiske forfatter Maxim Gorkij.

Toreby kirkegård på Lolland

Cool

Jesper Bork gårdmand i Hvorning er begravet i Øls ved Hobro og er søn af skolelærer Jens Hansen Bork og Frederiksen i Lintrup // Holsted.
Jens Hansen Bork er søn af Hans Jespersen Bork på Bojsnap i Jels sogn der er søn af
Jesper Nielsen Bork på Havrebjerg, Ørsted Mark i Oksenvad sogn. Jels var anneks til Oksenvad.

2Jesper Sørensen Bork

f. 14. juli 1842 i Over Lerte og døbt i Sommersted som søn af landboelsfolk, Søren Bork og Ingeborg.
Søren Bork er søn af Jesper Nielsen Bork på Havrebjerg på Ørsted Mark i Oksenvad sogn og hustru, Karen Johansdatter. Dernæst nabogården Bojsnap i Jels sogn.

 ØDIS FOLKETÆLLING 1870
    NAVNKØNCA. ALDERCA. FØDT ÅRCIVILSTANDSOGN/HERRED/AMTSTEDNAVNFØDT STEDINFORMATION
 
       

Ane
Magdalene 
Bork

K 0 1870 Ugift

Ødis, Nørre

Tyrstrup, Vejle

Ødis Bramdrup By Ødis Sogn Vejle Amt Barn.
       

Ane
Magrethe
Bork

K 21 1849 Ugift

Ødis, Nørre

Tyrstrup, Vejle

Ødis Hjarup Ribe Amt Tjenestepige. Kjøkkenpige.
       

Hans 
Fransen
Bork

M 3 1867 Ugift

Ødis, Nørre

Tyrstrup, Vejle

Ødis Vamdrup By Vamdrup Sogn Ribe Amt Barn.
        Jeng
Katrine
Bork
K 38 1832 Gift

Ødis, Nørre

Tyrstrup, Vejle

Ødis ?? Husmoder. Husbestyrerinde.
        Jesper
Sørensen
Bork
M 27 1843 Gift

Ødis, Nørre

Tyrstrup, Vejle

Ødis ?? Slesvig Husfader. Landmand.
        Peder
Anders 
Bork
M 39 1831 Gift

Ødis, Nørre

Tyrstrup, Vejle

Ødis Bramdrup By Ødis Sogn Vejle Amt Husfader. Murer Arbejder.
       

Søren
Peder Sørensen
Bork

M 1 1869 Ugift

Ødis, Nørre

Tyrstrup, Vejle

Ødis Ødis Sogn Vejle Amt Barn.
Afdøde: Jesper S. Bork Alder: 79 år, 8 måneder og 3 dage
Født den: 1842-07-14 Fødested: Over Leert
Død den: 1922-03-17 Dødssted: Ødis
Supplerende oplysninger:    Begravet  Ødis
    ID: 492