Menu

.
Om slægtsforskning

Slægtsforskning er en hobby og interesse ligesom så meget andet. Jeg blev førtidspensionist for nogle år siden og tiden skal gå med et eller andet. Det giver mig glæde og indhold at kunne gøre nogle ting.

Jeg prøver at lave en slægtsbog om mine oldeforældre og deres efterkommere. De fleste jeg kontakter er villige med oplysninger, men ganske få vil bare ikke. Det må man naturligvis acceptere, og al ære og respekt for det.

Det er blot ærgerligt at de få ikke vil være med.

Der bliver ikke lagt noget ud på Internet om alle nulevende efterkommere af mine oldeforældre, og dem der er født indenfor de seneste hundrede år. Data og eventuelle billeder bruges kun i min slægtsbog om mine oldeforældre og interesserede efterkommere.

Data, dvs. fødselsdato, hvor født, hvor døbt, søn, datter af, hvor konfirmeret, uddannelse, bopæl, hvornår og hvor gift og med hvem, datter eller søn af og by. Hvornår død, hvornår og hvor begravet. Samme data på børn, børnebørn, oldebørn osv. Fotografier / billeder, attester, nye og gamle, af afdøde og nulevende.

En god historie rigt illustreret med billeder og papirer er med til at gøre slægtsbogen ”levende” og interessant. Det skal ikke blot være en bog med tal og bogstaver, kildehenvisninger osv., men en bog alle kan have glæde af, såvel unge som ældre.

Slægtsforskere har Internet og kan hente kirkebøger frem til ca. 1960 samt en del folketællinger. Mere uddybende oplysninger i alle mulige andre arkivalier kræver arkivbesøg. Det er blevet en del nemmere, hvor slægtsforskning kan foregå på hjemmekontoret eller i dagligstuen, og med hjælp fra vore oldeforældres efterkommere bliver slægtsbogen mere interessant.

En kan måske ikke li’ en bestemt og vil gerne have en detalje med i bogen, men nej. Det er en slægtsbog og ikke en roman jeg skriver.

Håber så mange som muligt vil kontakte mig med oplysninger og gerne nye og gamle billeder samt interessante dokumenter, attester, skøder osv. til låns for affotografering og print. De returneres i ubeskadiget stand.

Kontakt pr. telefon eller kontaktformular via link nederst i menuen til venstre.

Venlig hilsen

Peter Petersen Schmidt

Slægtsnavne:
Bork - Borck – Borch
Måske fra Borg
Borggård i Gram.

Holm formentlig udledt af Søe Holmegaard, Holmgaard eller Holmegård
i Taulov. Den gamle Søholmegaard lå i Elbodalen nord vest for Taulov Kirke. Klik på slægtsbilleder under menu og klik endnu engang nederst, under flere billeder, på 2 små billeder som så bliver større fra kirkebogen 1785 i Taulov.
I 1777 ejer Iver Hansen Søe Holmegaard og barnebarnet Mads Hansen født 1785 på Søe Holmegaard i Taulov er søn af Hans Iversen og Johanne Madsdatter. Mads Hansens søn, Hans Madsen Holm hvis datter hedder Sidsel Marie Hansen.  Hendes søn hedder også Hans Madsen Holm, hvis bror, min morfar, blot hedder Mads Hansen.I kirkebogen nævnes f.eks. i 1769 Ifver Hansen på Holme.

De samme slægtsnavne opstår flere steder i landet på samme tidspunkt uden at de er i familie med hinanden, men relaterer f.eks. til det sted de kom fra, gårdnavn, landsby, by navn, stednavn osv.
Nedenunder nævner jeg nogle af vore slægtsnavne og dets opståen. 

Bork.

Vores slægt med navnet Bork, Borck, Borch begynder omkring 1770 hvor Niels Jensen flytter til Klovtoft i Jels sogn fra Thiset i Gram sogn. Niels Jensen er søn af Jens Jespersen i Gram.
Niels er gift 2 gange, men ingen af konerne er født Bork. Alle Niels Jensens børn bliver døbt Nielsen i Gram, men da de kommer til Jels hedder de Bork, og slægten har heddet det lige siden, dog med afvigelser i stavemåden. Nogle mener at vores Bork slægt er i familie med en stor adelsslægt Bork i Tyskland, men ud fra min forskning er der intet der tyder på det.
Min oldemor er født Bork, datter af min tipoldefar Jørgen Sørensen Bork på Klovtoft i Jels sogn. Min tip 2 oldefar Søren Nielsen Bork på Klovtoft er født i Thiset, Gram sogn som Søren Nielsen og søn af min tip 3 oldefar Niels Jensen, hvis far, min tip 4 oldefar hedder Jens Jespersen. Her er der ingen Bork, men om Jens Jespersens forfædre kommer fra Bork skal da være usagt, men er den ikke lidt langt ude hvis de først antager Bork navnet mange generationer senere. Nej så måske snarere en udledning af et gammelt og i dag ukendt gårdnavn, f.eks. Borggaard eller blot Borg som er omdannet til Bork.  Borg udtalt på dialekt bliver let til Bork.

Andre mener at Bork navnet stammer fra Bork og Sønder Bork, men det er heller ikke tilfældet med vores slægt. Der er en Bork slægt i Kastrup, Gram sogn og de kom netop til fra Sønder Bork.

Der var også en stor Bork slægt i Fjelstrup sogn, men de hører heller ikke til vores slægt.

I gammel tid kunne man sagtens antage et navn uden at have reel tilknytning til navnet.

Holm.

Min tipoldefar blev døbt Hans Madsen i Taulov som søn af Mads Hansen. Han bliver gift og flytter til Bramdrup ved Kolding. Nu hedder han Hans Madsen Holm, men her er en lille detalje.
Mads Hansens far hedder Hans Iversen og bor på Søholmegård i Søholme, Taulov sogn. Hans Iversens far hedder Iver Hansen. Der er tale om en slægtsgård i flere generationer så mon ikke det er herfra Hans Madsen har taget navnet Holm. Det lyder i hvert fald sandsynligt. - Søeholmegaard i Taulov sogn: 1 søholm er vel 1 holm, en slags ø omgivet af vand.

Küster.

Just Küster f. 1680 i Vedsted sogn, Sønderjylland og ægte søn af Casper Justesen; så hvor lige Küster kommer fra er ikke til at vide.

Rosenbæk.

Rosenbæk er formentlig et gammelt gårdnavn.

Roy.

Roy navnet kommer formentlig af Bjerning Roy i Fjelstrup Sogn. I daglig tale var de ude fra Roy.


Aalling.

Kresten Jensen blev døbt Jensen efter faderen Jens Nielsen. Egnen hvor Kresten Jensen boede, var der 3 af samme navn. I første barnløse ægteskab var han gift med en Olling og blev aldrig kaldt andet end Kresten Aalling, så på hans ældre dage i andet ægteskab fik han så navnet Kresten Aalling. Hans Børn fik ligeledes efternavnet Aalling.

Vores slægt med efternavnet Aalling starter på Askov Mark ved Vejen lidt før år 1900. Først kaldt og senere godkendt. Kresten Jensen Aalling er min mors bedstefar.

Aalling navnet er kendt på min fars side i Jels og Oksenvad sogn omkring år 1800.

De 2 Aalling slægter er altså ikke i familie med hinanden.

Aagaard.

Navnet Aagaard fra Aagaarde i Grønnebæk, Jels sogn. Der var 2 halve gårde. Sådan beskrev man gårde i ældre tid. Otting, kvarte, halve og helegårde. Man regnede i bonitet, hvilket vil swige hvad man reelt kunne avle på jorden. Mose eller uopdyrket hede gav jo ikke meget udbytte. Man regnede med Lispund, favne og skæpper osv.