Amerika Canada Australien. 
Mange tog afsked med familien i Danmark og rejste til det nye land og nogle sås aldrig mere. For nogle gik det godt i det fremmede land og dem hørte vi om. For andre gik det ikke godt og dem hørte vi aldrig om. Mange er rejst ud i verden og mange stiftede nye familier. Efterkommerne prøver vi slægtsforskere at finde og opdatere frem til i dag.

America Canada Australia. 
Many said goodbye to the family in Denmark and traveled to the new land and some seen never again. For some it went well in the foreign country and the ones we heard about. For others did not do well and those we never heard about. Many have traveled the world and many forged new families. The descendants we try genealogists to find and update until today.

()()()()()=()()()()() 

Sætternissen har været på spil for på de tavler med Rosenbæk // Rosenbeck står der Jens Rosenbeck Pedersen og Maren Justdatter. Det er forkert for der skal stå Mette Justdatter.
På Bork tavler nævnes Jens Jespersen øverst oppe, men måske navnet i kirkebøgerne skal tydes som Jensen. Når tavlerne bliver forbedret vil der nok stå Jens Jespersen (Jensen). Så er der ligesom kompenseret. Der er sket utrolig meget de seneste par år. Der er især kommet meget til Bork og Schmidt slægten, og ligeledes vores Juhl Juul Juel slægt er der kommet meget.

Aalling er et navn som min oldefar på min mors side købte og Aalling i min fars slægt er ikke i slægt med hinanden. Min oldefar Chresten Jensen Aalling er døbt Chresten Jensen i Randbøl 1835. Han var gift med Maren Olling, datter af Hans Petersen Olling i Maltbæk. De blev skilt, men da der var 3 der hed Chresten Jensen i sognet, blev han blev aldrig kaldt andet end Chresten Aalling og ca. 1903 valgte han at tage navnet Aalling.

En fra Øsby ved Haderslev skrev og ville gerne vide noget om Aalling på min far side i familien. Jeg skrev en mail til ham og opdagede at der var tale om en falsk mail adresse. Ærgerligt at bruge tid på det.

Det kniber gevaldig med billeder og da jeg gerne vil have billeder i bogen må jeg supplere noget mere med kirker og gravsten.

. 

Vedrørende vores slægtsforskning.
Jeg fandt forleden en hjemmeside med nogle af mine aner, Peter Nissen Juhl og Karen Anckersdatter i Stokkehoved Gammel Haderslev sogn. En ”vittig” slægtsforsker skriver at Karen bliver gift som 12 årig i 1764 med Peter. Hun er født 1752 og hun bliver gift med Peter i 1779. Da er hun 27 år gammel. Hun er født i Bjerning sogn og ved faderens død skriver præsten at hun er gift med Kock. Godt det samme, for nu blev hun min tip 2 oldemor. Hun var først gift med Kock i Tyrstrup sogn som døde. De fik 1 søn og hun blev her efter gift med Peter Nissen Juhl i Stokkehoed, Alt Hadersleben.

En anden slægtsforsker Lars Erik Bryld har været på spil, hvor Lene Jensdatter i Stepping bliver gift med Bryld. En anden pige, Malene Jensdatter Smed i Kolstrup, i Stepping sogn bliver gift i 1737 med Lass Jessen fra Grene der lige har købt halvgård i Kolstrup af Malene Jensdatter Smed’s søster. Deres far, Jens Clausen Smed døde i 1735. Som skik fører han navnet Smed videre og alle deres børn døbes Smed eller Smid, der senere blev til Schmidt. Børnene døbes efter traditionel navneskik. Først fødte søn opkaldes efter farfaren og anden søn efter morfaren. Ligeledes med pigerne, hvor først fødte pige opkaldes efter farmoren og anden pige efter mormoren. Hvad pigerne angik fulgtes navneskikken ikke så nøje, for de skulle alligevel giftes bort. Deres anden søn døbtes Jens Lassen Schmidt og deres anden pige hed Nille; formentlig efter mormoren der hed Nelle. (Måske Nille). Min ane, Malene Jensdatter Smed's søster blev gift med en af brødrene Bryld, men det er en anden historie og på den måde er vi således i slægt med noget af Bryld grenen. Jeg har en udskrift fra Pante & Låneprotokollen fra Colstrup i Stepping sogn hvor Lass Jessen køber halvgården af Malene Jensdatters søster i 1737. Lass Jessen bliver samme år gift med Malene Jensdatter der er datter af Jens Clausen Smed som døde i 1735. Jens Clausen Smed er sikkert søn af Claus Jensen Smed i Stepping. Der skal lige nævnes at Stepping sogns kirkebog er delt op med hver lille landsby for sig, således at Kolstrup og Stepping er forskellige afsnit i kirkebogen. Brylds Lene Jensdatter er nævnt under Stepping og min Malene Jensdatter er nævnt under Kolstrup da de blev gift. Der bør ikke herske tvivl om hvem der er de rigtige efterkommere efter Jens Clausen Smed. En seriøs slægtsforsker bør indrømme fejl. Da jeg har ret vil jeg ikke slette min ane fra f.eks. slægtssiden MyHeritage hvor jeg modtager smart match til Bryld slægten. Det har været noget af et arbejde at finde ud af alt det og derfor drøn møg hamrende irriterende når en anden slægtsforsker ikke er seriøs nok, og ikke vil rette // opdatere, blot for at komme et par generationer længere tilbage, men lige så irriterende må det være for alle de andre i hans slægt som må erfare at han har fejlet. Der i mod blev Malene Jensdatters søster gift med en Bryld; den søster som Lass Jessen købte halvgården af efter  søstrenes  fars død.

Jens Lassen Schmidt er min tip 2 oldefar. Min tipoldefar Peter Jensen Schmidt’s bror er døbt Jeppe Jensen Schmidt (Jeppe efter hans morfar) i Stepping kirke. Han bliver gift i Maugstrup med en barnløs enke og overtager en gård med forpligtelser bl.a. således at han viderefører afdødes efternavn Riis og således at alle deres børn døbes med Riis som efternavn.

Jørgen Jørgensen Roy fra Bjerningrøj kommer til Ødis og er gift med Nis Christensens enke fra Taps. Hun har een eneste datter, Mette Nisdatter som er 12 år da hun bliver adopteret af Jørgen Jørgensen Roy og hedder herefter Mette Nisdatter Roy. Hun bliver gift med Peter Hansen fra Aastrup ved Haderslev og deres børn får efternavnet Roy og senere staves navnet også Roi - Røj osv. I flere generationer er Roy og senere Roi, Røj osv. Deres datter Mette bliver gift med Laurids Pedersen men også her føres Roy navnet videre som efternavn. Den gamle Jørgen Jørgensen Roy i Ødis kom fra Bjerningrøj ovre ved Bjerning og Fjelstrup og heraf navnet Roy som er meget gammelt. Navnet brugtes før 1600 på egnen ifølge oplysninger fra gammel jordebog. Jørgen Hansen, en Rudebæk søn bosætter sig i Bjerningrøj og kaldes herefter Roy. Han får 2 sønner, 1 med en tjenestepige og senere 1 med hans tilkomne hustru, Begge, efter navneskik blev de døbt Jørgen Jørgensen Roy. Den ene kommer til Tyrstrup og senere Ødis og den anden er gårdmand i Fjelstrup. Broderen, Hans Jørgensen Roy bliver gift med Gymoes'es datter i Aastrup og herefter kaldes han Gymoes. Første fødte søn i Ødis af Peter Hansen og Mette Nisdatter fik samme navn som afdøde, Jørgen Jørgensen Roy. MIN forbindelse går således ikke længere tilbage i anerækken med Roy, men der i mod; Peter Hansen og hans forældre Maren og Hans Petersen i Aastrup og deres forældre igen.

Skulle jeg tage de gamle Roy-aner fra Bjerningrøj med, passer genetikken ikke længere, og jeg vil få et ekstra sæt aner i hvert led bag ud, og det går jo ikke.

Nogle i Roy slægten mener at navnet Roy i Ødis er opstået i forbindelse med nogle efterkommere af en rig fransk adelsslægt på Fovsletgård med navnet De la Rooy. Der var et fransk ægtepar og nogle voksne døtre på Fovslet som vist rejste til Frankrig igen. De har intet med vores Roy familie at gøre.

Jeg retter mig efter kirkebøgerne og pynter ikke  med lånte fjer.

Det var navneskik at børnene fik farens fornavn plus sen som efternavn, (sen for søn). På et tidspunkt blev der mange stæder ændret på dette ved at give børnene farfarens efternavn som så fortsatte fra generation til generation.

Når der f.eks. står Roys i en kirkebog er det IKKE fordi de hedder Roys. Der menes Roy og deres familie. Ligesom vi f.eks. siger: ”Inde hos Jensens”.

Maren Hanses, Magdalene Sørens er IKKE Hansdatter eller Sørensdatter men tvært i mod Hans’es enke eller Søren’s enke eller Sørenskone, osv. Hansdatter, Sørensdatter. Den er go’ nok, men mange tager fejl.

At kirkebøgerne indeholder fejl, ved vi godt. Min farfars fødselsdato er ikke identisk med den der står opført i kirkebogen. Ved min oldefars død er man kommet til at skrive at han er søn af Jørgen (min farfar), men han er søn af Peter (min tipoldefar).

Nogle har sjusket med kirkebøger som er ulæselige og andre er så stærk beskadiget at det er umuligt at få den fulde mening. Andre gamle kirkebøger er nemme og letlæselige. Nøjagtig ligesom nutidens kragetæer, thi dem er der også forskel på. Er  kirkebogen eller andre dokumenter vanskelig at tyde, bør man passe på med gætterier, eller blot stykke noget sammen for at få en rimelig anerække.

Som mange andre slægtsforskere er jeg også tilbage til Gorm den Gamle og helt tilbage til omkring år 0. Samme år som Jesus Kristus blev født. Tænk sig at have jyske aner derr er mere end 2000 år gamle.
Det er simpelthen så fantastisk at man ikke bør tillægge det større troværdighed.

Det duer ikke med usandheder i en slægtsbog og derfor bør vi heller ikke tillægge de lange anerækker tilbage til Gorm den Gamle eller tilbage til Kristi fødsel nogen særlig værdi. Usandheder før det femtende århundrede er relativ stor.

Slægtsforskning er spændende men bør være seriøs. Det er de utroligste historier der verserer.


Peter Petersen Jelsroy Schmidt

.