Klima, miljø og vækst hører sammen for at opnå den rette symbiose og samdrægtighed.

Man fælder hver eneste dag skovområder der er større end Sjælland. Skoven afgiver dampe som stiger til vejrs, fortættes og falder ned som regn. Når skovene forsvinder får vi store ørkenområder med bagende sol, men ingen fordampning, fortætning og regnvejr. Det er regnen som skaber liv, og det er skoven som afgiver ilt.

Tænk blot på vor skolelærdom om musen og osteklokken.

Putter man en mus ind i en lukket osteklokke, dør musen. Putter man en plante ind i en lukket osteklokke, går planten ud.

Putter man både musen og planten ind i den lukkede osteklokke; - klarer både musen og planten sig fint. Musen bruger den ilt som planten afgiver, og planten bruger den kulilte som musen afgiver.

Man skal have de rigtige blandingsforhold, og således også i den store verden. Rovdrift går bare ikke. Man må aldrig fjerne mere end jord og planter kan følge med.

Man udvinder milliarder af hektoliter olie fra jordens indre hver eneste dag, hvor jorden slet ikke kan følge med. Der opstår forskydninger i jordens indre, og vi mister den naturlige regulering af jordens varme og fugt. Herved opstår der klimaforandringer af både den ene og den anden slags, vulkanudbrud, jordskælv etc.

Forurening følger i kølvandet på omhandlende. I den moderne verden vi lever i, kan vi aldrig nogen sinde undgå forurening, men vi kan forsøge at begrænse det til et minimum.  

Omkring 70 procent af jordens befolkning lever i nød og elendighed, og det til trods for at der faktisk er resurser nok til de fleste, hvis de anvendes rigtigt.

Jordens undergang. Nåh ja, der er mere mellem himmel og jord end vi mennesker forstår os på, så mon ikke vi udsletter os selv.