.
Stegt flæsk og persillesovs.

Verden forandrer sig ustandseligt og det er da også udmærket, men vi er nu mange rundt omkring som savner den der gode solide bondekost som vor moder lavede den.

Stegt flæsk og persillesovs, hjerter i flødesovs med bacontern, skidne æg, stegte sild, stegt lever, brun kål, brændende kærlighed, skrædder duelse, (duvelse). Duelse fra dialekt som betyder dyppelse. Nåh ja, det kan da også være gule ærter, grønkålssuppe, stuvet hvidkål, kålrabi eller stuvede gulerødder, sølvbeder (bladbeder osv. med frikadeller eller stegt flæsk. Resterne fra hjerterne og søndagsstegen giver en fantastisk biksemad.

Lette retter eller efterretter som f.eks. fløjlsgrød, en gang risengrød, sagovælling, kernemælksvælling, øllebrød, ægsuppe, rødgrød med fløde. Koldskål med æg og romessens, ristede franskbrødstern, sukkerristede havregryn eller kammerjunkere, osv. osv. Mulighederne er mange og retterne er billige og nemme at lave.

Hwa’ med en gang æblekage til dessert, eller et par pandekager ?

Det er synd at der ikke er mange steder man kan købe den slags dagens middag længere. Jeg nyder at lave den slags hjemme i mit køkken. Som førtidspensionist prioriterer jeg anderledes end da jeg var på arbejdsmarkedet, så derfor tager jeg ikke ud at spise til hverdag, men kan helt sikkert anbefale Markedsrestauranten i Brørup som har åben hver fredag. Her spiser man godt og det er god gammeldaws bondekost.

Spisesteder med menykort osv. er der nok af, men prisen er en anden.

Det er min beskedne mening, og så er det i hvert fald ligeså sundt som pølser og pommes frites.

Jeg har altid været sprængfyldt med ideer og gåpåmod. Mine evner er ikke ringere end andres, men jeg bruges ikke længere, og så det er svært at finde en grimasse der kan passe.

Da jeg var på arbejdsmarkedet var der næsten altid brug for mig i fritiden til et eler andet. Nu er jeg førtidspensionist og måtte finde andre interesser at gå op. Jeg interesserer sig mig for små tropefugle og slægtsforskning, eller bruger lidt tid ved computeren. Dem jeg kender bruger ikke tid på den slags.

Jeg gider ikke sidde og høre om arbejdspladser, og hvor uundværlig den eller den har været. Den enorme løn de har tjent og alle de piger de har erobret. Det er tom og indholdsløs pladder.

Jeg tager til byttemøder et par gange om året og møder op ved ni tiden. Tre timer senere bryder de fleste op for at rejse flere hundrede kilometer hjem igen. Tak for denne gang, det var hyggeligt, vi ses sikkert igen næste år samme sted.

Ja, men det var sørme da hyggeligt, men intet socialt. Vi bytter et par poletter og så farvel.

Her i Jels kunne vi godt have haft en slags fritidsværksted, kaldet værkstedet. Et sted hvor alle kan komme, både yngre og ældre, kvinder og mænd, nyde en kop kaffe og et stykke franskbrød, ordne lidt af verdenssituationen, lave et nyt computerbord, en taske til GPSeren eller mobilen. Et par computere hvor vi kan give hinanden nogle ideer eller vise et eller andet.

Den slags fungerer i flere større byder, men i Jels tænker man ikke i den retning.

Vi har vel alle brug for samvær med andre, nogen at tale med, vise nogle ting eller betro sig til; - UDEN spirituosa. Det kunne måske udvikle sig til rejser sammen, blot ud i det blå, in natura eller ferier i Danmark eller det store udland. Foto, jagt, fiskeri, hobby osv. osv. Der er uanede muligheder.

.